Åbent (Spil)Laboratorie m. Valbyparken
Så er det igen tid til Åbent Laboratorie!
Denne gang er det de seje frivillige arrangører fra Valbyparken Rollespil, der slår dørene op til en åben Torsdagscafe (på en søndag).
Her kan du
- Møde både arrangører og spillere og høre mere om rollespillet
- Prøve at slås med rollespilssværd
- Spille brætspil
- Og - hvis der er nok interesserede -prøve at spille bordrollespil
Om Valbyparken Rollespil
Valbyparken Rollespil, også kaldet VP, er et fantasy-rollespil for børn mellem 10-14 år, med mulighed for dispensation i begge ender. Spillet der afholdes torsdage i ulige uger, foregår i det magiske univers Niraham. Her kan man spille alt fra kriger til druide, og udvikle sig selv og sin karakter gennem deltagelse og oplevelse.
Læs mere om rollespillet og tilmeld dig på https://vprollespil.dk/
Om Åbent Laboratorie
Åbent Laboratorie er et månedligt åbent hus-arrangement, hvor nysgerrige Københavnere (og andre) kan komme på besøg i Spillaboratoriet og boltre sig i brætspil, warhammermaling, D&D figurer og systemer, bøger, tegneserier og rollespilssværd.
Kontakt
Valby Kulturhus, Spillaboratoriet
Valgårdsvej 4
Kontaktperson
Valbyparken Rollespil