Vicky Knudsen: Banditter og blodsugere

Mød biolog, børnebogsforfatter og tv-personlighed Vicky Knudsen - og bliv klogere på naturens banditter og blodsugere og deres supervilde evner. For børn fra 6 år.

I foredraget om Banditter og blodsugere tager Vicky Knudsen dig helt tæt på parasitter, lus og andre dyr, der prøver at snylte sig til det gode liv. 

Det lyder ikke særlig fedt med snyltere, men snyltere kan de vildeste ting - og måske var der slet ikke mennesker, hvis det ikke var for snyltere? 

Spørger du Vicky Knudsen, er der faktisk ingen grund til at blive sur på hverken igler, myg eller lus, for de er hver især nogle helt fantastiske arter, der igennem årtusinder har forfinet deres overlevelse i naturen. 

Vicky Knudsen er uddannet biolog, har holdt et hav af foredrag og medvirket i forskellige naturprogrammer. Vicky er især kendt fra det populære tv-program ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” med Sebastian Klein og podcasten Vildt Naturligt med Johan Olsen.

Du kan låne bogen Banditter og blodsugere på Københavns Biblioteker og på eReolen.

For børn fra 6 år.

Arrangementsrække på Københavns Biblioteker:

Vicky Knudsen lægger vejen forbi fem af Københavns Biblioteker og tager os med ind i en verden af klamme kryb, mikromonstre og andre dyr vi elsker at hade. Men også de modige og fascinerende dyr får plads sammen med naturens farver.
Arrangementsrækken begynder allerede den 31. august på Ørestad Bibliotek med emnet Frygtløse Fugle.

Efter foredraget (kl. 14): Mød Danmarks Naturfredningsforening

Kom ud og mød naturen og efteråret med Danmarks Naturfredningsforening København. Med inspiration fra Vicky Knudsens foredrag skal vi på opdagelse i Kildevældsparken, så husk tøj efter vejret. Vi skal på naturskattejagt, quizze, lede efter efterårets tegn og meget mere. Der vil være aktiviteter både for de mindre og større børn.

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter, Kultursalen

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med