Efterfødselsforløb for mor (Holdopstart)

Fokus på dig og din krop efter graviditet og fødsel

På dette korte forløb (3 gange á 1½ time) laver vi bevægelse og let træning af din krop efter fødslen. Du kan starte fra ca. 4 uger efter fødslen, alt efter hvad du har overskud og lyst til. 
Selvom der er fokus på mor, kan du vælge at tage din baby med, eller du kan komme alene, hvis du har mulighed for det :)

Vi tager hensyn til den belastning kroppen har været udsat for, og fokuserer bl.a. på åndedræt, bækkenbunden og den dybe kernemuskulatur. Vi laver afspændende øvelser og stræk til nakke og skuldre, der er belastede når baby skal have mad. Kurset er både for dig der næsten lige har født og dig der bare har brug for at komme helt blidt i gang. Undervejs kan der komme små, korte oplæg og enkle øvelser om babys motoriske udvikling.

Holdplanen er: 

  • Onsdag den 22. januar (holdopstart) 
  • Onsdag den 29. januar 
  • Onsdag den 5. februar (afslutning)

Om underviseren

Underviser er Anja, som har stor erfaring med babyer og motorik, bl.a. også gennem sit mangeårige arbejde hos apa (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik). Anja er uddannet psykomotorisk terapeut, motorikvejleder og marte meo terapeut. På apa underviser hun i fødselsforberedelse for første- og flergangsfødende, på parhold, efterfødselshold og babymotorikhold.

Hvis forløbet bliver aflyst, vil du få billetprisen retur. Vi refunderer ikke billetgebyret.
 

Kontakt

Osramhuset

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Maria Høgholm

yr6e@kk.dk

Del med