FAZE'N'MIR

Erfarne FAZE´N´MIR udfolder deres tankevækkende musikalske univers i selskab med den anerkendte instrumentalist Simon Høirup. Der er mulighed for tilkøb af frokost fra kl.12.30.

Publikum kan glæde sig til en skøn live oplevelse, når erfarne FAZE´N´MIR udfolder deres tankevækkende musikalske univers i selskab med den anerkendte instrumentalist Simon Høirup.

Ensemblet, der dribler hjemmevant rundt i jazzet blues, folk og gospel, startede samarbejdet i 2015.  I de forløbne år har ensemblet spillet mange live events på spillesteder, i musikforeninger, på festivaler og på caféer i Danmark og Sverige.

Det scenevante band har høstet anerkendelse for det indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på både nordisk og amerikansk tonesprog.

Duoen FAZE`N`MIR  baserer sig hovedsageligt på Mir Bredberg Weber’s lyriske sange, som hun fortolker med sin særegne stemme, der med esoterisk varme på samme tid er insisterende og intim.

Teksterne, som Mir har skrevet hovedparten af, er sært, dejligt dragende og "food for thought".

Udover at synge spiller Mir klaver, orgel og harmonika.

Henrik ”Faze” Nybo, sang/guitar/dobro/mandolin, har i mange år været en aktiv del af  folk/bluesscenen. Henrik tilfører duoen det mere pågående og blå. Hans vokal er en stærk og fast del af ensemblets lyd. Henrik er tro mod genren og spiller med stor autenticitet og troværdighed.

Simon Høirup’s melodiske og bluesy guitarspil smelter fint sammen med duoens folk, jazz og americana baserede musik og løfter musikken til nye højder.

Repertoiret er egne kompositioner, krydret med numre, publikum har glemt, de kender.

Ved koncerten på MUSIKHUZET lægges der særligt vægt på den bluesprægede del af bandets repertoire.

Med den gode melodi i centrum, fylder trioens varme lyd rummet.

FAZE´N`MIR havde release/debut på deres fulde album  “Live out Loud” i januar 2023.
________________________

Entré: 120 kr. 
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/tgf35p3zza

BRØKs Café og Spisehus sørger for en delikat fællesspisning kl. 12.30-13.30 kræver madbillet (pris: 150 kr. inkl. 1 øl/vand): https://www.place2book.com/da/sw2/sales/rfyz7omv8z

Aftenens menu består af Porchetta på kartoffelmos med timiansauce og bagte rodfrugter.

________________________
 

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med