Festival i Østre Anlæg

Oplev cykelglæde i alle afskygninger, når hele familien inviteres til cykelfestival i Østre Anlæg den 21.-22. juni. En weekend hvor kultur, sport og fællesskab mødes i hjertet af København.

To dage spækket med sjove aktiviteter, shows, musik og kærligheden til cykling.

Festivalens program byder på aktiviteter for alle aldre – fra børneløb og e-cykling til shows og koncerter. Hele familien kan deltage i kreative værksteder, få skønne madoplevelser og se koncerter sammen. På storskærmen vises højdepunkterne fra cykelløbet begge dage, mens parken summer af leg og liv. Gå på opdagelse i festivalens områder:

Scenen

Her samles festivalens gæster til livemusik, børneunderholdning og shows. Kom og mød Børste fra Minisjang, oplev August, Thomas, Vigga og Lucas i MGP Allstars, tag til heavy koncert med Copenhell for Kids, eller nyd eftermiddagens jazzmusik, eller aftenkoncerterne med SVEA S og The Savage Rose.

Storskærm & street food

Tag en pause i de grønne omgivelser, slå dig ned på tæppet og følg med i cykelløbets højdepunkter på storskærmen, mens elitecyklisterne cykler fra Roskilde til København. Gå på opdagelse i madboderne eller tag madpakken med hjemmefra.

Cykelaktiviteter for alle aldre

Uanset om du er tre eller tres, vil der være masser af sjove aktiviteter og oplevelser på festivalpladsen. Test balance og fart på cykelbaner for de helt små, deltag i børnecykelløb eller kør mod dig selv eller andre i et virtuelt cykelløb – hvor mange watt kan du træde? Udfold den kreative side i Statens Museum for Kunsts kreative workshop, hvor gamle cykeldele får nyt liv som kunstværker, eller test dit madmod hos Hello Kitchen, hvor du også kan cykle dig til en smoothie med ren pedalpower.

 

Målområde – mærk suset fra elitecykelrytterne

Følg med, når elitecyklisterne suser i mål i Sølvgade. Her er høj puls, jubel og mulighed for at opleve sporten på tæt hold – lige dér hvor det hele kulminerer. Her kan du også opleve show med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen, og være med til at sende Cykelmyggen Egon afsted på folkecykelløbet.

Lørdag:

· Kl. 10:00: Skolekoncert ved elever fra Bordings Friskole

· Kl. 10:30-11:00: Cykelmyggen og Dansemyggen show

· Kl. 13:00–14:00: MGP Allstars – mød Lucas, Vigga, Thomas og August

· 15:00-15:20: Cykelmyggen Egon og Dansemyggen show

· Kl. 15:00-16:30: Jazzkoncert m. Tuxen Lockjaw

· Kl. 19:30: Koncert med SVEA S

Søndag:

· Kl. 10:00-11:00: Show med Børste fra Minisjang

· Kl. 11:15: Cykelmyggen Egon og Dansemyggen show

· Kl. 12:00–13:00: Copenhell HXC Kids

· Kl. 13:45-14:45: Jazzkoncert m. RasMohammed Collective ft. Eline Hellerud Åsbakk

· Kl. 14:30-15:00: Cykelmyggen Egon og Dansemyggen show

· Kl: 18:15 Absalon Banko

· Kl. 19:30: Koncert med Savage Rose

Løbende aktiviteter både lørdag og søndag – kl. 10:00–17:00

· SMK krea-værksted Skab cykelskulpturer og collager med SMK – adgang via Østre Anlæg. Gratis adgang til denne del af SMK.

· Hello Kitchen & smoothiecykler Test madmod, blend smoothies med benkraft og pump grøntsagsbazookaen op på maks og skyd dine egne grøntsagsstænger.

· E-cykling Prøv kræfter med virtuelt cykelløb og test hvor mange watt du kan træde, enten mod dig selv eller andre.

· Madboder Fra kl. 10:30 – find grønne fristelser og slå dig ned på festivalpladsen eller foran storskærmen.

· Storskærm Følg rytterne i World Tour-løbet live fra Roskilde til rundstrækningen i København.

· Spillezone Bordtennis, bordfodbold og petanque – midt i parken.

Kontakt

Østre Anlæg

Stockholmsgade 20

2100 København
Del med