Foredrag: ”Hvad får man ud af at sidde og nørkle med sit håndarbejde?"
Ved du, hvordan du kan arbejde bevidst med flow og fordybelse i din passion for håndværk? På dette arrangement kombinerer vi teori og kreative øvelser, der understøtter teorierne fra craftpsykologien.
Hvorfor er det godt at have flere projekter at vælge imellem? Når du giver dig selv 20-30 minutter med ro og en aktivitet, der opsluger dig og kræver din koncentration, kan du opleve en positiv effekt. Ud over at strikke en trøje eller snitte en ske kan du måske også sove bedre, få lettere ved at fokusere på andre opgaver og generelt føle dig gladere.
Dorte Kampp Kruuse deler sine erfaringer som koordinator af værkstederne på Rentemestervej og sine inspirerende møder med håndværkere, der brænder for deres fag. CraftPsykologi er omdrejningspunktet for det kreative værkstedstilbud i kulturhuset i Københavns Nordvestkvarter – og denne dag får du en smagsprøve på, hvad det kan betyde for dig.
Praktisk info
Arrangementet er gratis for medlemmer af Værkstedsloftet, men tilmelding er nødvendig via linket. Som medlem får du en særrabatkode, du kan indtaste via Billetto-linket. Pris for ikke-medlemmer: 50 kr.
Om Dorte Kampp Kruuse:
Dorte har taget Anne Kirketerps uddannelse i Craftpsykologi i 2022 og er i gang med en Masterclass i samme som er en overbygning til grunduddannelse .
Dette foredrag med workshop er en del af dette forløb og filmes til brug på uddannelsen.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3