Foredrag: Støj, nerver og naboer

I 1800-tallet klagede københavnerne på livet løs over den allestedsnærværende støj fra gadeskrål, vognrummel, fabrikker, cykler og sporvogne, der bredte sig i takt med, at byen mere end femdoblede sin størrelse fra 1800 til 1920.

Byudviklingen og en række nye teknologiske landvindinger var med til at forandre borgernes forhold til lyd og lytning og skabte massive problemer med nabostøj og nervelidelser. Byens nye lydlandskaber var dog ikke kun til gene, men blev også fejret i musik, medier og litteratur. Foredraget dykker ned i Københavns lydhistorie i en epoke, der var som besat af lyd og lytning.

Bogen ”Lyden af Hovedstaden - støj, nerver og naboer i 1800-tallet”, der er grundlaget for udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN, udkommer officielt på GADS Forlag den 28. maj 2025. Ved foredraget er det dog muligt købe et signeret eksemplar af bogen i forsalg. 

Læs mere om bogen her: https://gad.dk/lyden-af-hovedstaden

Læs mere om udstillingen her: https://cphmuseum.kk.dk/besoeg-os/aktuelle-udstillinger/saerudstilling-lyden-af-koebenhavn 

Foredragsholder og forfatter Jakob Ingemann Parby er seniorforsker og museumsinspektør ved Københavns Museum samt ph.d. i historie.

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med