Game On: Quiz om spil gennem tiden

Fra Leisner til League of Legends. Kig forbi når vi krydser klinger i paratviden om spil gennem tiden.

Fra e-sport til brætspilscaféer bygger spilkulturen bro mellem generationer og skaber rum for både fællesskab, læring, samarbejde, kreativitet og underholdning. Det er en af de absolut største underholdningsindustrier i dag. Her finder du både nicherne og subkulturerne, men også den absolutte mainstream med game shows i bedste sendetid.

Fra Leisner, Lykkehjulet og Alle mod en til ikoniske og tidsløse brætspil og rollespil som Dungeons & Dragons. Det bliver gymnastik til hjernen, men helt sikkert også til lattermusklerne, når kaster vores paratviden og kærlighed over forskellige slags spil gennem tiden i anledning af Game On. 

Sådan gør du

Team op med tre holdkammerater og find på et godt holdnavn. Der er spørgsmål i alle sværhedsgrader, så alle kan være med. Der er præmier både til bedste holdnavn og vinderen. 

Kontakt quizmaster Helle Spangerup på tlf. 22 54 88 76 for tilmelding.

Hvor? Plenum i BRØK

Hvad er Game On?

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder vi de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​ Game On er en del af medierådets Gaming Ugen. 

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek 

Læs hele programmet på https://brugbyen.kk.dk/det-sker/game-on

Kontakt

Brønshøj Kulturhus, BRØK

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med