Hiphop bustur 2024

Vi tager på en helt ny episk bustur, fuld af nye stop, og en flok af Danmarks mest betydningsfulde hiphop-personligheder.

Vi tager på en helt ny episk bustur med en flok af de mest betydningsfulde hiphop-personligheder fra bl.a. Amager. Vi skal ud at besøge de steder, hvor den danske hiphop blev født, blomstrede, slog rod og inspirerede. 
 

Værten, som guider os igennem turen, er Michael C.U.P. Kløvedal, og med ham er en håndfuld af markante hiphop personligheder: Koreograf Tonia Pedersen, Chief 1, Raske Penge, Jesper Nordahl og Nikolaj Peyk. Vi skal rundt på Amager bl.a. til et legendarisk spillested, indre by til et betydningsfuldt dansested og Nørrebro, hvor der både skal hænges ud og kigges på oprør, og vi skal sågar til en af finkulturens højborge, hvor hiphoppen har nedbrudt barrieren og meldt sin ankomst. I år vender Kasper Fresco tilbage og opsummere turens højdepunkter undervejs i freestyle rap.
 

Praktisk information

Hvor: Afgang fra parkeringspladsen ved Island Brygge Metro.
Hvornår: Lørdag d. 28. september Kl. 13.00-18.00
Hvor meget: 150 kr. pr. billet.

Kontakt

Islands Brygge Metro, Parkeringspladsen

Njalsgade 70

2300 København S
Del med