Jazz på Jansk // Vinterjazz 2025
Hør 'What a Wonderful World’, ’Side by Side,’ ‘Yesterday,’ ‘Dansevise’ og andre klassikere i en skøn blanding med Jan Kjær Andersens egne stemningsfulde kompositioner. Det er akustisk guitar, smuk og følsom vokal, swing, folk, latin og world sunget på engelsk, dansk og swahili.
Hør ’The Lady Sings,’ en hyldest til Billie Holiday og hendes kamp mod racisme, ’Tanzania Nakupenda,’ en kærlighedserklæring til det østafrikanske land, ’Come to Me,’ ny tekst til svensk folkevise, som også jazzpianisten Jan Johansson har bearbejdet og mange andre skønne sange i friske arrangementer.
Sanger, guitarist og sangskriver Jan Kjær Andersen optræder 50-75 gange om året i Danmark og Ungarn, bl.a. på IF Jazz Café i Budapest.
Line-up
- Jan Kjær Andersen - vokal og guitar
Praktiske oplysninger
Koncerten finder sted på Støberiet, 2. sal, søndag d. 23. februar kl. 15.
Billetter: 150 kr. + gebyr (Studerende: 80 kr.) kan købes i døren eller via Billetto.
Vinterjazz
Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. På Støberiet kan du opleve Vinterjazz-koncerter præsenteret af koncertforeningen World Scene Platform.
Kontakt
Støberiet, Caféen 2. sal
Blågårds Plads 5