Konsonans // Vinterjazz 2025

World Scene Platform præsenterer: Konsonans

Konsonans spiller hjemmelavet blandingsjazz, inspireret af en livslang kærlighed til musikalsk mangfoldighed. Et ekstrovert, melodisk og varieret repertoire leveret med overskud og godt humør af en tæt sammenspillet trio.

Konsonans har i over ti år været den musikalske rygrad i vokalgruppen Dynamic og har derudover fungeret som backing for en en lang række solister.
Under coronanedlukningerne mødtes de tre medlemmer for at holde humøret oppe og musikken i live, og møderne udviklede sig til et musikalsk og kompositorisk frirum. Nye numre piblede frem, og efter kort tid begyndte trioen at optræde under eget navn.

Debutalbummet 'Treklang' udkom i juni 2024 og kan høres på alle større streamingtjenester.

Praktiske oplysninger

Koncerten finder sted på Støberiet, 2. sal, lørdag d. 22. februar kl. 15.
Billetter: 180 kr. + gebyr (Studerende: 80 kr.) kan købes i døren eller via Billetto.

Vinterjazz

Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. På Støberiet kan du opleve Vinterjazz-koncerter præsenteret af koncertforeningen World Scene Platform. 

Se hele programmet på www.jazz.dk

Kontakt

Støberiet, Caféen 2. sal

Blågårds Plads 5

2200 København N
Del med