Læs & Løjer: Hemmelige æsker

December er fuld af hemmeligheder og vi sætter kreativiteten i højeste gear.

Vi har æsker, pailletter, farvet papir, diamanter og meget mere til at gøre din hemmelige æske helt december-særlig.

Skal æsken indeholde en gave til den helt særlige person? Skal den fyldes med hemmeligheder og stå inderst i skabet? Eller skal den måske benyttes til stemmeurne, næste gang familien skal beslutte hvad søndagen skal bruges til?

Vi tager udgangspunkt i bogen “Miko og havprinsessen” af An Leysen. Miko gør en god gerning og bliver beriget med en hemmelig æske, en meget MAGISK æske. Dog skal dens indhold forblive hemmeligt, hvis magien skal virke og Miko få det han længes efter i hjertet. Andre er dog desværre både utålmodige og nysgerrige, så hemmeligheder er svære at holde og drømme er svære at opfylde. "Miko og havprinsessen" er en smuk fortælling baseret på et gammelt, japansk eventyr om en fattig fisker og store ønsker.

Tilmelding er ikke nødvendig og workshoppen passer til familier med børn fra 4 år og op.

HOLD ØJE MED KONCEPTET LÆS & LØJER I BØRNEBIBLIOTEKET:

Vi læser højt af børnebibliotekarernes favoritter og udfolder os kreativt sammen imens, med temaer fra udvalgt litteratur.

Læs & Løjer inspirerer familier til hvordan man derhjemme kan udvide sine favoritbøgers universer og få timevis af hygge, leg og sprogstimulering ud af de gode historier.

Børneteamet på Kulturstationen Vanløse glæder sig til at se jer!

 

 

 

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Børnebiblioteket

Jernbane Allé 38

2720 Vanløse
Del med