Regnbue Billen ved Dansk Rakkerpak & Faster Cool 1½ - 6 år

Dukketeater, animation og farverig magi for de små og deres voksne.
Udsolgt men se vores andre forestillinger til samme målgruppe

Billen Billy er ikke som de andre biller. Han kan ikke holde sin plads i rækken, og han glemmer at svare når der er navneopråb... For verden er så forunderlig og spændende.
En regnbue viser sig på himlen, og Billys familie er for længst marcheret væk fra stedet hvor Billy stoppede op, da den fortoner sig i horisonten. Således begynder en sanselig rejse med farverne som kompas i et eventyrligt univers med syngende snegle og mælkebøtter med bøtte-kløe.

  • Tak for økonomisk støtte til Nordea Fonden 

Åbent Teaterværksted efter forestillingen 

Vær med på gulvet sammen med professionelle scenekunstnere fra Pandoras Teaterskole. Vi laver dramalege og små teaterscener. Du kan lave et kostume ud fra Pandoras kollektion og sætte dit præg på historien, vi skaber sammen. 

Teaterværkstedet er åbent og gratis for alle, der har billet til dagens forestilling. 

  • Åbent teaterværksted afvikles med støtte fra Vanløse Lokaludvalg

----------------------------------

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​ 

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg. ​ 

  

Se det fulde festivalprogram 

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Stairway

Frode Jakobsens Plads 4

2720 Vanløse
Del med