Samtalesalon og forfatteraften med Caspar Eric

Samtale, ost og vin og æblemost, generationsmøde - og poesi!

Litteratursamarbejdet (g)Udgivet? prøver poesien af med Caspar Erics stærke, påtrængende, vedkommende digte.
 

Crip (fra engelsk: cripple, krøbling) er Caspar Erics nye og måske vredeste digtsamling.

Det er en bog om, hvad det vil sige at være handicappet i dagens Danmark. Om hvorfor det er nemmere for os at snakke om aktiv dødshjælp end livshjælp. Og om hvorfor mødre igen og igen må råbe op, uden at nogen svarer.

Det er også digte, der forsøger at finde nye håb, nyt begær og nye veje ind og ud af de anderledes kroppe.

Så kom og bliv klogere! Kom alene, eller tag din ven, mor, mormor eller onkel under armen, og kom til en aften, hvor du helt sikkert vil få nye perspektiver på, hvordan hvad det vil sige at være menneske, når identitet, krop og sprog ikke længere føles stabile, men sårbare og i bevægelse.

(g)Udgivet? er et samarbejde i Valby mellem bibliotek, kirker og gymnasier, som med samtale, forfatteroplæg, og lidt vådt og tørt forsøger at samle unge og ældre om det eksistentielle.

"Tænk, hvis hele Valby læste den samme bog" er mottoet.

Info:

Fri entré, men tilmelding påkrævet: Billet Casper Eric

Har du spørgsmål? Skriv til bibliotekar Mads Kusk (makusk@kk.dk)
Yderligere info: gudgivet.dk

Kontakt

Valby Bibliotek

Annexstræde 2

2500 Valby
Del med