Søndagsmatiné: Leonardo’s Trio

En munter og musikalsk koncert med jump og rhythm-and-blues hos Brønshøj Copenhagen Jazz Club.

Leonardo's Trio består af saxofonist Hans Leonardo Pedersen og den dynamiske pianist Hans Knudsen, som også begge to bidrager med sang og anekdoter undervejs. Bag trommerne: Tobias Leonardo Pedersen.

Hans Leonardo Pedersens musikalske karriere begyndte tilbage i 1958, hvor han spillede i et traditionelt jazzband, som senere udviklede sig til at blive Leonardo Pedersens Jazzkapel. Udover at passe jobbet som orkesterleder der, spiller Leonardo også i Hans Knudsen Jumpband og The Original Danish Polcalypso Orchestra.

Leonardos musikinteresse har bragt ham rundt i de musikalske hjørner, men denne dag sørger han for et velspillet et miks af New Orleans jazz, jump og blues. Det sørger ikke mindst hans kumpan pianisten Hans Knudsen for, hvis spillestil bringer mindelser om Fats Domino.

Mulighed for fællesspisning

Fællesspisningen kl. 13.00 samme sted som koncerten (dørene åbner 12.30). Dagens ret: Smørrebrød. Pris 50 kr. pr. stk. Kræver forudbestilling senest 9. okt. kl. 12.00 før koncerten på mail: anni.orbaek@gmail.com

Arrangeret af Brønshøj Copenhagen Jazz Club med støtte fra Københavns Musikudvalg og Statens Kunstfond.

Afholdes i BRØK – Brønshøj Kulturhus, (Plenum, 1. sal)

Kontakt

Brønshøj Kulturhus, BRØK

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med