Sol over Brønshøj

Det er sommersolhverv – solen står højest på himlen og vi fejrer lyset og naturens cyklus med grønne fællesskaber, toner, foredrag, samtaler og workshops.

Velkommen til Sol over Brønshøj – en helt ny årlig fejring af fællesskab, natur og grøn omstilling midt i bydelen. Sommersolhverv er et frodigt højdepunkt i sommeren og et vendepunkt i årets rytme. En god anledning til en grøn fejring af fællesskab og forandring.

Vi samles i det grønne byrum bag BRØK og torvet, som nu er forvandlet til én stor, sammenhængende have efter BRØK er flyttet ind i Brønshøj Gamle Skole. Hiv naboen, vennerne og børnene med til en dag med aktiviteter, fælles oplevelser og nye møder på tværs af generationer.

I løbet af dagen kan du gå på opdagelse og møde lokale initiativer, netværk og foreninger, der alle arbejder med natur, fællesskab og bæredygtig omstilling. Der bliver plads til både fest og fordybelse med toner, samtaler, tøjbytte, upcycling og wokshops. Du kan lære nyt og gå inspireret hjem – både som barn og voksen. 

Program

  • Kl. 11.00-11.45 Musikflyveren - børnekoncert
  • Kl. 11.00-13.00 Papirblomster-workshop: Blomster over Brønshøj
  • Kl. 11.00 Hoppeloppen, åben udendørs
  • Kl. 11.30-13.30 NUBIM (børneworkshop)
  • Kl. 12.00-14.00 Chlorofille: Vandpost (børneworkshop)
  • Kl. 12.00 ”Sol over Brønshøj”-frokostboks (kan købes i Spisehuset BRØK)
  • KL. 12-16 DJ Brevet
  • Kl. 13-15.30 Tøjbyttemarked (m. workshop omforandring af tøj til byttemarkedet)
  • Kl. 13.30-15.30 Susanne Volander: Bøgekranse-flet (børneworkshop)
  • Kl. 14-15.00 Oplæg v. Vild med vilje

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med