Tegneseriefestival for børn og unge

Hos Copenhagen Comics vil vi gerne sprede kærligheden til tegneserier og styrke den kreative udvikling hos børn og unge. Derfor har vi vores helt eget område med aktiviteter for børn & unge. Kom og dyrk tegne- og læseglæde, cosplay, manga og tegneserier!

Du er inviteret med til Danmarks største tegneseriefestival:
Copenhagen Comics 2025 d. 7.-8. juni i Valby Hallen.

Copenhagen Comics giver adgang til en verden af utrolige illustrationer, inspirerende workshops, loppemarked, flotte cosplayere og engagerende paneldebatter. Copenhagen Comics er en enestående mulighed for at dykke ned i tegneseriekulturen, dyrke fællesskabet med andre læsere og få en masse analoge oplevelser.
Vi vil gerne være med til at støtte tegne- og læseglæden blandt børn og unge
Derfor har vi skabt et festivalområde, hvor de kan møde professionelle tegnere og forfattere og blive inspirerede til at få både tegning og tegneserielæsning ind i deres hverdag. Der er både noget for dem, der ikke er vant til at tegne, og dem, der går rundt med en lille tegneserietegner i maven.

Deltag i workshops og paneler med: Peter Madsen, Lucius Merryeather, Don Rosa, Sophie Souid & Thomas Hjorthaab, Martin Petersen & Angelica Inigo, Thomas Bugge og mange flere

Copenhagen Comics er en tegneseriefestival for alle os, der elsker tegneserier og cosplay - eller bare er en nysgerrig sjæl.
Festivalen hylder alle former for tegneserier: Fra de go’e gamle klassikere med Disneyfigurer og superhelte, til manga og genrebrydende graphic novels.
Vi ses i Valby Hallen!

Læs mere om arrangementet på Facebook. 

Priser for billetter

Børn (under 5 år): Gratis i følge af en voksen. Børn (5-14 år): Dagsbillet80 kr. / Weekendbillet 125 kr. Voksne (Fra 15 år): Dagsbillet 150 kr. / Weekendbillet 250 kr.Cosplayere (både børn og voksne og hele weekenden): 125 kr. Køber du din billet i døren lægger vi 10. kr. til prisen.

 

Kontakt

Valby Hallen

Julius Andersens Vej 3

2450 København
Del med