Åbent hus: Hvor mange ben har en bille?

Det og meget mere kan du undersøge alle weekender i september, når vi går på jagt efter biller, edderkopper og andre spændende krible-krable dyr.

Vores undervisere står klar på naturcenteret og vil hjælpe jer med at komme i gang med jagten og undersøgelserne, så I på egen hånd kan gå på smådyrssafari. Hvad er et krible-krable dyr? Hvor lever de? Hvordan fanger man dyrene? Og hvordan ser man forskel på dem? Gennem brug af simpelt udstyr kan I opleve, hvordan man kan gå på opdagelse i naturen, og ved at undersøge planter, rode i jorden og vende sten, kan fange masser af små dyr.

I kan også komme med på en guidet smådyrssafari med en af vores undervisere - kl. 12.30-14.00 - I kan tilmelde jer turen på dagen, når I er her - det koster 50,- I kan også tilmelde jer nu på vores hjemmeside. Alle deltagere skal købe billet og børn skal følges med en voksen. 

Der er gratis entré til åbent hus og vi har kaffe, te og varm kakao til 10,-

Man kan være både udenfor og indenfor.

Kontakt

Naturcenter Amager Strand

Øresundsstien 7

2300 Kbh S
Del med