Om os

Om os
BrugByen – her finder du alle store og små events i Københavns mangfoldige kulturhuse, biblioteker, idrætshaller og tre museer.
København byder på et væld af kulturoplevelser, der er åbne for alle. Som Danmarks største og mest mangfoldige kulturinstitution skaber Kultur- og Fritidsforvaltningen i København over 15.000 tilbud og arrangementer årligt sammen med og for københavnerne.
På BrugByen finder du alle disse arrangementer - lige fra forfattermøder til fællesspisning, fra keramikkursus til koncerter, fra børneteater til byvandringer. Både de store arrangementer med applaus i salen, de tilbagevendende events i byrummet og de mindre møder i det nære, der fremkalder et smil i hverdagen.
Alt det, der gør os klogere på os selv og hinanden, og som er med til at skabe fællesskaber i byens enkelte kvarterer og på tværs af København. Det er DNA'et i BrugByens arrangementer.