Åbent Laboratorie m. Epos Epoke

Hej dejlige laboranter.
Det er igen tid til at slå dørene op og holde Åbent Spillaboratorie d. 23. februar! Denne gang med Epos Epoke som vært.

Til Åbent Laboratorie kan du både brygge på rustninger og kostumer til brug i rollespil, eller deltage i de vigtigste debatter om magisk-etiske dilemmaer, såsom:
• Er for mange potions dårlige for dig?
• Kom elvere eller mennesker først?
• Bør man dømme eventyrer for forbrydelser de laver på arbejdet?
… og meget mere!

Om Epos Epoke
Ungdomsforeningen Epos Epoke er dannet af de tidligere elever fra rollespilsefterskolen Epos. Foreningen arbejder især for at skabe rollespil arrangeret af unge, til unge.

Udover deres rollespilskampagne, arrangerer foreningen både hyggelige sociale arrangementer, Magic the Gathering turneringer og meget andet. Læs mere om foreningen og hvordan du kan være med på https://epos-epoke.dk/ eller find dem på Facebook som: Epos Epoke & Friends

Om Åbent Laboratorie
Åbent Laboratorie er et månedligt åbent hus-arrangement, hvor nysgerrige Københavnere (og andre) kan komme på besøg og boltre sig i brætspil, warhammermaling, D&D figurer og systemer, bøger, tegneserier og rollespilssværd.

Kontakt

Valby Kulturhus, Spillaboratoriet

Valgårdsvej 4

2500 Valby
Del med