AddisAbabaBand + Lennykalimba

Gør dig klar til en musikalsk fest uden grænser! AddisAbabaBand blæser taget af med funky grooves, jazzede horn og afrikanske rytmer.

AddisAbabaBand 

Træd ind i en verden, hvor musik bliver til en eksplosiv cocktail af rytmisk energi og grænseløs kreativitet. Velkommen til AddisAbabaBand, et unikt og ambitiøst 12-personers orkester, der i over et årti har sat ild i dansegulvene med deres intenst svingende musik. 

AddisAbabaBand er et kosmisk fartøj, hvis brændstof er stramme beats og kollektiv improvisation. Bandet tager dig med på en musikalsk rejse, hvor en skarp og sammentømret hornsektion støttes af en superswingende bass/guitar/keyboardgruppe, alt sammen på en bund af besnærende rytmer. 

Med denne besætning garanterer AddisAbabaBand en fest der varer hele natten. Genrer som funk, jazz og hiphop smelter sammen med en variation af afrikanske stilarter som Afrobeat, Highlife og Ethiojazz. Musikken spænder bredt, fra stringent funky stramhed til vuggende og gyngende grooves, ofte med elementer af humoristisk løssluppenhed, der løfter musikken og tvinger publikum på dansegulvet. Det er en musikalsk oplevelse, der appellerer til både krop og hjerne. 

Kom og oplev en koncert, hvor musikken transcenderer grænser og bringer mennesker sammen i et eksplosivt fyrværkeri af lyd og bevægelse. AddisAbabaBand er ikke bare et band – det er en kraft, du skal opleve live! 

Lennykalimba

Lennykalimba er både elektronisk lydkunstner, autodidakt folkemusiker og improvisator med rødder i krautrock, jazz og verdensmusik. Med hjemmelavede instrumenter, sampler og en håndfuld effekter skaber han et unikt og atmosfærisk lydrum.

Musikken bevæger sig frit mellem tropiske stemninger, akustiske klange og elektroniske vibrationer, samtidig med at den trækker små spor fra traditionelle musikformer fra hele verden.

Koncerten bliver en sanselig og legende oplevelse, hvor publikum kan læne sig ind i improvisationens nu og lade sig rive med af både store ører og slaskede kropsbevægelser.

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med