ANTIMATTER

I anledning af 20-årsjubilæet for det anmelderroste gennembrudsalbum og publikumsfavorit 'Leaving Eden' tager singer-songwriter Mick Moss på turné med Antimatter i 2027, hvor albummet vil blive opført i sin fulde længde.

Antimatter er et britisk musikprojekt grundlagt af Mick Moss og Duncan Patterson (tidligere medlem af Anathema). Med en lyd, der bevæger sig mellem alternativ rock, progressiv rock og mørk, atmosfærisk musik, skaber Antimatter stemningsfulde kompositioner med melankolske melodier, elektroniske elementer og følelsesladede tekster. 

Gennem mere end 25 år har projektet udviklet sit eget musikalske univers med en række anmelderroste udgivelser, heriblandt fanfavoritten Leaving Eden fra 2007.

Mick Moss udtaler om albummet: ''I de årtier, der er gået, siden jeg skrev albummet, har mindst halvdelen af sangene fra 'Leaving Eden' helt naturligt udviklet sig på scenen. De sange, der ikke har, synes jeg, kunne have godt af en mindre opdatering. Hvad nu, hvis jeg gav guitarerne lidt mere opmærksomhed her, eller justerede instrumenteringen dér? Det er ikke så tit, jeg tager på albumturné, men lige netop denne føles helt rigtig ...''.

Efter albummet følger et andet sæt med udvalgte højdepunkter fra Antimatters omfattende 25-årige musikhistorie.

 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med