Artist walk’n’talk: Gudrun Hasle og Julie Boserup

Mød to samtidskunstnere på Københavns Museum og få indblik i deres værker og processer under Art Matter Festival 2026.

Tag med på en særlig artist walk’n’talk på Københavns Museum, hvor kunstnerne Gudrun Hasle og Julie Boserup inviterer indenfor i deres værker og arbejdsprocesser.

Gudrun Hasle har til museet skabt et loftsmaleri og et glasmaleri, som går i dialog med både bygningen og Københavns historie. Julie Boserup står bag tre rumlige værker i særudstillingen København i Lys og Skygge, skabt i samspil med Julie Rønnows fotografier.

På rundvisningen fortæller kunstnerne om deres arbejde med at udvikle samtidskunst i en kulturhistorisk ramme, og hvordan værkerne er blevet til i mødet med museets fortællinger.

Museet byder på et glas vin til arrangementet, hvor der vil være lejlighed til at tale med begge kunstnere og museets kurator.

Arrangementet er en del af Art Matter Festival 2026 og henvender sig til alle med interesse for samtidskunst og nye perspektiver på museets rum og fortællinger.

Hvor
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V

Hvornår
Torsdag d. 4. juni kl. 17-18

Pris
Voksen 150 kr./Årskortholder 85 kr.

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med