Barselscafé: Store følelser – små skridt

Hvordan forstår vi spædbørns følelsesliv? Familiebehandler Berit Houe Andersen inviterer til refleksion med en less is more-tilgang.

Hvad er det egentlig, vi som forældre gør, der får vores barn til at føle sig elsket, set og helt okay – præcis som det er? Hvordan skaber vi tryghed og tilknytning gennem helt almindelige hverdagsøjeblikke som bleskift og bad?

Omdrejningspunktet er ikke kun barnet, men også os som forældre. For spædbarnsgråd og stærke følelser vækker ofte noget i os selv. I de første leveår lægger vi grundstenene til, hvordan barnet senere kan forstå og rumme sine egne følelser.

Og sidst, men ikke mindst: Hvorfor er “at vente” et nøgleord i forældreskabet?

Berit er uddannet socialrådgiver og Marte Meo-terapeut og har mange års erfaring med arbejdet med både børn og forældre. Hun tilbyder undervisning og sparring til forældre samt mødre- og fædregrupper.

Kontakt

Rytterskolen

Brønshøjvej 1

2700 Brønshøj
Del med