Berta-skattejagt på Nørrebro Bibliotek

Gå på jagt efter genstande fra Berta-bøgerne og deltag i lodtrækningen om en præmie

Kender du Berta, den nysgerrige pige, der elsker at begive sig ud på eventyr og tit farer vild, men altid finder sin mor igen til sidst?  
Og er du mon lige så nysgerrig som Berta?  

Kom og led efter cirkusplakaten, havfruen, hunden, candyflossen og Bertas cykelhjelm, badevinger og enhjørningeknas, der er gemt rundt omkring i biblioteket.

Sådan deltager du:
Tag et svar-ark ved Bogborgen i børnebiblioteket og gå på jagt efter tingene du ser på svar-arket. 
Udfyld boblerne på bagsiden med det tal du finder sammen med hver ting.

Skriv også dit navn, alder og telefonnummer på svar-arket og læg den i postkassen ved Bogborgen. Så er du med i lodtrækningen om en Berta-bogpræmie.

Vinderen bliver trukket d. 20. oktober kl. 12:00 og får direkte besked på sms.

 For alle børn – gerne med hjælp fra en voksen. 

Det er gratis at deltage og ingen tilmelding – bare duk op.

 

Weekend for børn


Arrangementet er en del af "Weekend for børn" på Nørrebro. 

Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden. 
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.

Find programmet for 2025 på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende.
 

Kontakt

Nørrebro Bibliotek

Nørrebrogade 208

2200 København N
Del med