Big Band Bonanza: Straight Ahead Big Band
Big Band Bonanza
Når messingen glimter, rytmen sætter sig i kroppen, og et helt orkester trækker vejret samtidig, opstår der noget særligt.
Big Band Bonanza inviterer til koncerter med Big Band Jazz og stor ensemblemusik på Kildevæld Kulturcenter — musik med mange mennesker på scenen, masser af luft i instrumenterne og en direkte linje til publikum.
På scenen møder du engagerede amatørmusikere, dygtige fritidsmusikere og professionelle kræfter i levende koncerter, hvor spilleglæde, energi og nærvær er i centrum. Fra klassisk bigband-jazz til nye kompositioner og overraskende arrangementer, hver koncert åbner døren til nye lydlandskaber og giver plads til alt det, der får fødderne til at vippe og smilet til at brede sig.
Kom tæt på den store lyd - kom til Bonanza på Kildevæld.
Straight Ahead Big Band
Et fuldt besat Østerbrobaseret big band under musikalsk ledelse af den svenske basunist og dirigent Anders Larson. Bandet arbejder og spiller med stort fokus på de lidt anderledes koncerter, den fede lyd og de sjove beats
Repertoire og eksempler på numre
Straight Ahead har haft flere af de skønne og velkendte børnesange i big band-pølsemaskinen og nu givet Åhh Abe, Jeg er en papegøje, Hvem vil ikke gerne være kat med flere en ny lyd, kant og en solid volumen .
Vokal
Sigmund, kendt fra bland andet X-factor i 2018 og Melodi Grand Prix i 2019.
Stine Bilidt er uddannet sanger fra Musical Theater i Newcastle og optræder både til børne- og voksen koncerter.
OBS!
Straight Ahead Big Band spiller hele to koncerter samme dag. En koncert fra 13-14 og en koncert igen fra 15-16. Det skal du blot være opmærksom på, når du køber din billet. Man kan finde billet til begge koncerter ved at følge billetlinket.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C