Birding – fortællinger om fugle og hvorfor mennesker kigger på dem

I anledning af festivalen "Vild med videnskab" har vi inviteret Anders K. Sørensen til at fortælle om sin passion for fugle – med smittende begejstring og indsigt.

Anders K. Sørensens har skrevet en bog om at genfinde sin barndoms passion for fugle. Om både spændingen og skuffelserne ved at tage på fugleture – og om hvorfor naturen trækker i os lige nu. Alt sammen fortalt gennem egne anekdoter og refleksioner, nye tal og indsigter samt ikke mindst samtaler sammen med andre fuglekiggere ude i felten. 

Det handler om fokus og nærvær i en tid, hvor vi har brug for autentiske oplevelser, der ikke er manipulerende eller manipulerede. Oplevelser i en dansk natur, der stadig kan fascinere med både skønhed og styrke – og skabe små glimt af lys i en ellers dyster biodiversitetskrise.  

Anders deler generøst ud af sin begejstring med masser af historier og fotos fra hundredvis af fugleture.  

Kontakt

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lokalet "Toves Rum" i voksenbiblioteket i stueetagen

Lyrskovgade 4

1758 København V
Del med