Bushbabies - Knudsen / Bremer / Ewert

Tag på en interkontinental musikalsk rejse, når Bushbabies med vanlig virtuositet forener persisk funk med brasiliansk folklore, afrikanske koklokker og tibetanske bjerge i jagten på en mytisk fugl.

Bushbabies seneste album “Huma Bird” henter sin titel fra den persiske myte om Huma – en lykkefugl, hvis skygge siges at bringe held. 

Hvor trioens første album forenede afrobeat, cumbia og highlife med melodier fra folkeviser, hymner og ballader, er turen nu kommet til persisk funk, brasiliansk folklore, afrikanske koklokker og tibetanske bjerge. Med andre ord: Eklektisk, virtuost og nysgerrigt som altid – og naturligvis groundet, stringent og spændstig – insisterende og inviterende.

Med legende lethed og dødsens alvor skaber bandet rytmer og lyd, der både er jordbunden og afklaret, men også energisk og dansabel. Tag med de tre musikere på deres søgen efter Huma – og bliv ramt af en musikalsk lykkerus undervejs.

Musikerne

Niclas Knudsen: Guitar 
Jonathan Bremer: Bas 
Felix Ewert: Trommer

  • Niclas er kendt for i flere årtier at have søgt efter nye måder at spille improviseret musik på i bands som eksempelvis Ibrahim Electric og Kalaha.
  • Jonathan har med duoen Bremer/McCoy fornyet den nordiske jazz og tilfører denne trio sit klare og stærke basspil.
  • Felix er kendt fra Tabloid og Alex Vargas og sørger med sit virtuose trommespil for, at musikken hele tiden er spændstig og 
    levende. 

Dørene åbner kl. 19.30 – koncerten er stående.

Kontakt

BRØK, Brønshøj Kulturhus

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med