Closer to Final Descent #2
Closer To Final Descent er en serie af udvidede events, hvor flere liveoptrædener kombineres på spændende og uventede måder. Udgave #2 samler traditionel folkemusik, hyper-glitch, støvet techno og hypnotisk rock over to aftener — en præsentation af oprindelig musik, der enten udfordrer sine rødder eller nyfortolker århundredgamle traditioner i et nyt, moderne lys.
Tilmeld dig Final Desvcents nyhedsbrev på finaldescent.org.
Line-up
Onsdag d. 5. november
Gordan (RS/DE)
Gordan er et samarbejde mellem den anerkendte serbiske sangerinde Svetlana Spajić og musikerne Andi Stecher og Guido Möbius. Gruppen udforsker styrkerne og følsomheden hos Spajić, Stecher og Möbius på tværs af deres respektive musikalske universer i en konstant dialog mellem lyd og støj. Traditionel balkansang flettes sammen med hypnotiske trommeslag, dybe feedbackeksperimenter og kølig minimalisme. Publikum kan forvente en teatralsk performance, hvor rummet mellem kunstner og publikum aktiveres – alt sammen på en baggrund af hypnotisk psykedelika og ekspressiv serbisk folkesang.
Lipbalm (DK)
Lipbalm er en duo under udvikling. Til denne særlige koncert udfolder Lipbalm sig på tværs af genrer og forener popsange, improvisationer og collageværker i ét åndedrag. Liveoptrædenen ledsages af et narrativt videoessay sammensat af mobiloptagelser, internetsamples, iscenesatte scener og tekstfragmenter. Lipbalm er en lokal, københavnsbaseret sangskriver og komponist.
Kwiotki (PL)
Kwiotki – tre stemmer flettet sammen i arkaisk “white voice”-sang. De genopliver glemte polske og ukrainske folkesange og giver dem en trancelignende, mystisk karakter. Tradition møder drejelire, bassynthesizer og rammetromme og skaber en lyd, der på én gang er rå, rituel og nutidig.
Torsdag d. 6. november
Jrpjej (NC)
Jrpjej (Ored Recordings) er et post-traditionelt tjerkessisk ensemble, der blander akustiske instrumenter som shichepshin, apapshin og harmonika i en tæt og kraftfuld lyd, der minder om metal eller eksperimentel elektronisk musik. Med vokalist og skuespiller Svetlana Mamresh i front undersøger gruppen krydsfeltet mellem tjerkessiske traditioner, europæisk klassisk musik og glemte nordkaukasiske folkepraksisser.
sophie-lou (DK)
Følelserne ligger frit fremme i sophie-lous univers. Bag kunstnernavnet står sangskriver, producer og sanger Sofie Thorsen. Med en baggrund i Det Danske Pigekor forener sophie-lou de harmonier, der kendetegner den danske sangtradition, med rå DIY-lyde, skæve synthesizere og et dybt personligt, direkte tekstunivers. Resultatet er storslået og sårbart på samme tid, og sophie-lou inviterer lytteren ind i et rum, hvor det personlige bliver universelt.
Only Now (US)
Only Now er aliaset for den indo-californiske producer Kush Arora. Ved at fusionere dekonstruktioner af punjabisk musik med industrial, dancehall og noise, er Only Now et råt udtryk for Aroras eklektiske inspirationer, hans indiske arv og årtiers engagement i Bay Areas undergrund siden 90’erne. Projektet fører eksperimenterende elektronisk musik, soundsystem-kultur og traditionel indisk musik til steder, de aldrig har været før – og fremmaner et exceptionelt, grænsebrydende lydunivers.
Kontakt
Basement
Enghavevej 42