Collagefest med Rosalba (for 8 år)

Slip fantasien løs i et kreativt værksted, hvor børn, unge og voksne skaber finurlige collageværker af udklip fra bøger og magasiner.

Har du lyst til at klippe, klistre og skabe dit helt eget kunstværk? Til collagefest i Rytterskolen slipper vi fantasien løs og forvandler udklip fra bøger og magasiner til nye, finurlige verdener og fantasifulde skabninger.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at lave en collage på – du bestemmer selv, hvad dit værk skal forestille. Vi stiller materialerne frem, og du kan gå på opdagelse i farver, former og billeder.

Underviseren Rosalba er 17 år og udvikler i øjeblikket sit kunstneriske udtryk på Odense Design Akademi. Hun arbejder især med tusch og detaljerede illustrationer, hvor figurer og fortællinger vokser frem lag for lag. Allerede som 13-årig havde hun sin første udstilling, og i dag arbejder hun både med egne kunstprojekter og kreative workshops.

Workshoppen er for alle fra 8 år, og både børn, unge og voksne er velkomne.

Gratis - men tilmelding nødvendigt. 

Kontakt

Rytterskolen

Brønshøjvej 1

2700 Brønshøj
Del med