Den mørklagte musik – foredrag og fællessang
Dansk musikliv under besættelsen - med fællessang
Forfatteren og musikformidleren Henrik Engelbrecht tager os med på en vild og gribende musikalsk rejse gennem besættelsestiden, hvor ingen undervejs ved, hvordan det hele ender – og hvilken hest, det er smartest at holde på, uanset om man er til jazz, opera, revy eller symfonier, eller om man spiller på café, i cirkus, i kirken eller er gårdmusikant på grund af den enorme arbejdsløshed også blandt musikere. Nogle danske kunstnere holder fanen højt og boykotter Statsradiofonien under den tyske ledelse, som besættelsesmagten sætter ind – andre finder en levevej som musiker hos de danske nazister i DNSAP og optræder i den tysk-danske forening. Efter befrielsen må en lille gruppe danske musikere og sangere stå til regnskab for deres tvivlsomme aktiviteter gennem fem års besættelse – og hele vejen igennem de fem år må alle navigere i en virkelighed med skiftende spærretider, perioder med lovløse tilstande og for mange med en grundlæggende angst for fremtiden; hvad nu, hvis tyskerne vinder krigen?
Pianist Henrik Hansen er klar til at spille for til de indlagte fællessange.
En hyggelig aften med fortælling, fællessang, kaffe og småkager.
Info:
Gratis, men tilmelding påkrævet.
Har du spørgsmål? Skriv til bibliotekar Mads Kusk (makusk@kk.dk)
Støttet af Valby Lokaludvalg.
Kontakt
Vigerslev Bibliotek
Kirsebærhaven 23