Den omvendte Julemand
Omvendt julemand?
Vi kalder denne dag for ”Den omvendte Julemand”, fordi den handler om at børnene får lov til at være dem, der belønner andre søde børn.
I Julemandens Værksted summer det af liv, latter og magi – her kan børn og voksne sammen mærke julens glæde udfolde sig.
Find den perfekte gave til din bedste ven – i værkstedet bugner hylderne af små skatte, nisser og hemmelige overraskelser, klar til at bringe juleglæde.
Skriv dit helt eget brev til Julemanden – Når du har fundet gaven til din ven, kan du tage en pause ved brevbordet, og fortælle julemanden hvad du selv ønsker dig.
Klip, klistre og pynt smukke dekorationer til juletræet i vores hyggelige krea-hjørne. Der er glimmer, silkebånd og snefnug nok til alle – og de voksne må selvfølgelig også være med.
Børn såvel som voksne hygger med varm kakao, gløgg og lækre æbleskiver, og hvem ved, måske kommer der "en særlig gæst" der synger, fortæller historier fra Nordpolen og deler godteposer ud til alle de søde børn.
En dag hvor børnene leger og drømmer, de voksne kan stå af juleræset i en eftermiddag, og alle kan nyde at andre har sørget for en dag fuld af hygge, kreativitet og fællesskab for hele familien.
Kom og vær med, når vi sammen tænder julehjertet.
Kontakt
Kulturhuset Indre By
Charlotte Ammundsens Plads 3