Det der derfor jeg SKÆLVER
Hvad får os til at skælve? Og hvad giver os fodfæste, når livet ikke går præcis, som vi håber?
De seneste års debatter og bekymringer om unges trivsel kalder på et mere nuanceret sprog, hvor svære følelser og perioder med modgang ikke automatisk forstås som mistrivsel eller sygdom. Men mistrivsel findes ikke kun blandt unge. Det er et alment menneskeligt vilkår, at livet kan opleves svært og få os til at skælve.
"Det er derfor jeg SKÆLVER" skaber et kunstnerisk rum, hvor deltagerne hverken skal præstere eller dele private erfaringer, men opleve et fællesskab, hvor skrøbelighed, usikkerhed, uperfekthed og følelsen af meningsløshed er en del af det at være menneske.
En eftermiddag med en musikalsk performance efterfulgt af en modereret samtale som åbner for både genkendelse, fællesskab og håb.
Musik, ord og improvisation
Lotte Arnsbjerg og Christoffer Høyer skaber musik om det fundamentalt menneskelige i at være usikker, føle sig forkert og opleve modgang. De forener spoken word, vokal, klaver, guitar og elektroniske lydlandskaber i en performance, hvor færdige værker møder improvisation.
Publikums egne, anonyme ord bliver til sange, som kunstnerne komponerer på stedet. Sammen med publikum skaber de et sanseligt rum, hvor kunsten giver form til det svære og åbner for forandring, håb og fællesskab.
Efter cirka en times performance følger en kort pause og derefter en samtale med SKÆLVERS gæster. Forfatter og forsker i dannelse Lars Geer Hammershøj faciliterer samtalen.
Program den 21. og 22. november
Kl. 15.00: SKÆLVER kunstperformance
Pause
Kl. 16.30: SKÆLVER samtale og publikumsdialog
Samtalegæster
21. november: Sanger Kira Skov og psykolog, ph.d. Anders Sørensen.
22. november: Musiker og producer Simon Muschinsky og psykolog, ph.d. Anders Sørensen.
Medvirkende:
Lotte Arnsbjerg: Vokal
Christoffer Høyer: Musik
Evi Arnsbjerg Brygmann: Maske
Anders Sørensen: Psykolog og ph.d. i psykiatri
Lars Geer Hammershøj: Forfatter og forsker i dannelse
Arrangeret af The Art of Transformation med støtte fra Brønshøj Husum Lokaludvalg og Pålsson Arkitekter.
Mere om projektet og kunstnerne bag
I duoen Det er derfor jeg SKÆLVER arbejder Lotte Arnsbjerg og Christoffer Høyer i deres eget personlige felt mellem spoken word, sangskrivning, improvisation, filmmusik, ambient og elektronisk lyddesign.
Lottes stemme og sceniske nærvær bakkes op af Christoffers klaver, guitar, keyboards, harmonium, kalimba og musikproduktion.
SKÆLVER er også et interaktivt værk, hvor ord og musik skabes og forandres i mødet med publikum.
Musikken bevæger sig mellem det komponerede og det uforudsigelige: En tekst kan opløses til klang, en vejrtrækning blive til rytme, og publikums ord indgår i improviserede kompositioner, der skabes på stedet.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3