Dubaduba musicshow – Vi elsker bøger

Kom og vær med når musikduoen Dubaduba indtager børnebiblioteket på Vesterbro med deres music-show.

Koncerten er en interaktiv koncert for børn og familier, skabt til at inddrage publikum aktivt.

Musikken opleves med ører, sind og krop – gennem lytning, legende deltagelse og direkte involvering i den kreative proces. 

Musikalske lege og improvisation inviterer publikum til at blive medskabere frem for passive tilhørere og forvandler koncerten til en fælles oplevelse.

Koncerten er et helt nyt show af duoen Dubaduba (Laura Rocchegiani og Francesco Colocci), professionelle musikere med mere end ti års erfaring inden for performance og musikundervisning. Repertoiret består af originale kompositioner i en para-jazz, pop og alternativ stil, beriget med sange på dansk, engelsk, italiensk og spansk, hvilket afspejler projektets internationale karakter og inkluderende vision.

Koncerten er for børn fra 3 år sammen med deres voksne. 

Det foregår inde i børnebiblioteket på 1 sal.

Koncerten er gratis - uden tilmelding. 

 

Vi elsker bøger festival 2026

Dette arrangement er i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 3-14-årige og deres voksne, og finder sted d. 16-21. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Vanvittig viden & vilde historier, hvor vi dyrker børnelitteraturens vildtlevende univers – Til lands, til vands og ud i himmelrummet! Oplev nysgerrige forfattere og illustratorer, der lader dig udforske vores vilde jord og univers, mød fascinerende slanger, betagende rovfugle, kom helt tæt på livet i Øresund og meget, meget mere. 

Find alle festivalens aktiviteter på bibliotek.kk.dk/vielsker

Kontakt

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Børnebiblioteket, 1. sal

Lyrskovgade 4

1758 København V
Del med