Fagligt forår: Michael Stoltze om sommerfugle og biodiversitet
Siden barndommen på Nordbornholm har sommerfugle været Michael Stoltzes store passion. Han var leder af en landsdækkende undersøgelse af sommerfuglenes udbredelse, skrev Ph.d. om Danmarks dagsommerfugle og flere bøger om emnet. Han arbejder fortsat intensivt med sommerfugle i naturen, fotograferer og skriver og giver råd om, hvordan man passer på dem og får flere sommerfugle i natur og haver.
I foredraget fortæller han om sin passion og sit liv med sommerfuglene. Han dykker han ned i sommerfuglenes univers og beretter om alt det, sommerfugle kan, om deres krise og om, hvordan kampen for deres eksistens også er en kamp for vores egen eksistens.
Under foredraget bliver der vist eksempler på udvalgte arters biologi, adfærd og tilpasninger, deres forvandling og deres livsvilkår i Danmark. Der bliver også fortællinger om, hvad man kan gøre for at få dem tilbage i både haver og den vilde natur. Foredraget berører desuden sommerfugles betydning i litteraturen, kunsten, musikken, mytologien og symbolikken.
Michakl Stoltze modtog Weekendavisens litteraturpris i 2025 for sin bog ”Danmarks Dagsommerfugle – naturens poesi på vinger”
Om Fagligt forår:
Fagligt forår er en serie på seks foredrag om videnskabelige emner formidlet af nogle af Danmarks største eksperter.
Serien er støttet af Amager Øst Lokaludvalg
Kontakt
Sundby Bibliotek, Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3