Fantastiske fakta: Dyrenes vilde verden med Line Friis og Naturhistorisk museum
Kom og lyt med, når børnebogsforfatter Line Friis Frederiksen fortæller fantastiske historier om dyr fra hele verden. Måske får I også lov at høre om kæmpe dinosaurer i Danmark. Om kødædende planter. Og om snegle, der skyder med harpuner.
Fortællingerne tager udgangspunkt i bogen ’Virkelige, vilde historier fra hele verden’, hvor du også kan læse om klam tandpasta, om vulkaner og om mumier med propper i måsen.
Bagefter kan I helt selv prøve at stikke hovedet ind i gabet på en krokodille, og se om I kan gætte, hvilket kranie der kommer fra en hulebjørn, når Statens Naturhistoriske Museum stiller op med en samling af imponerende kranier og kæber fra dyrenes vilde verden.
Hvem kan du møde?
Line Friis Frederiksen
Line er biolog, børnebogsforfatter og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun elsker at fortælle historier for børn - og gøre dem både nysgerrige, modige og klogere på vores vidunderlige verden. Hun har sovet i hængekøje i Amazonjunglen, fanget piratfisk og været på bjergbestigning i Alaska. Og så har hun engang lavet en (herreklam) regneormekage, som hun også spiste.
Naturhistorisk museum
Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Vi får besøg af dygtige formidlere, der tager spændende sager med fra samlingen.
Til marts 2027 kan I glæde jer til at besøge Zoologisk Museum, der får en stor ny museumsbygning i Botanisk have.
Praktisk
- Aldersgruppe: Arrangementet er henvendt til børn fra 6 år og deres voksne
- Tidspunkt: Lørdag d. 7. november, kl. 13-14.30
- Sted: Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K, 4. sal
- Kræver billet: Det koster ikke noget at deltage, men nødvendigt at reservere en billet for at sikre sig plads.
- Reservér plads via Billetto.dk
Om 'Fantastiske fakta'
Arrangementet er en del af rækken ’Fantastiske fakta’, som er arrangementer præsentere virkelige fortællinger fra faktabøgernes uendelige verden af viden. Vi folder faglitteraturen ud for nysgerrige børn og voksne.
Se de andre arrangementer i rækken på vores hjemmeside
For non-Danish speakers
This event is a stage performance with biologist Line Friis. She will tell stories about pre-historic animals. This lasts around 30-45 minutes and requires the children to understand basic Danish.
Afterwards, children and their adults can visit a stand where the Natural History Museum shows skulls, skins and other wonderful and weird things from the animal kingdom. This part does not require any understanding of Danish.
Children must be accompanied by an adult in order to participate.
Kontakt
Hovedbiblioteket, 4. sal
Krystalgade 15