Fastelavnsworkshop for hele familien

Kom og hyg med børnene, mens I laver pynt og skaber de fineste fastelavnsris sammen

Fastelavn er tid til farver, fantasi og kreativ hygge – og det fejrer vi med en hyggelig fastelavnsworkshop for børn og deres voksne. Her får alle børn deres eget fastelavnsris, som pyntes med hjemmelavet pynt som masker, pomponer, fjer og andre sjove materialer.

Der er plads til at klippe, klistre og lege med udtrykket, og ingen fastelavnsris bliver ens. Når pynten er på plads, kan børnene tage riset med hjem. Og måske overtale de voksne til at købe lidt snold, til at sætte på riset, når I kommer hjem. 

Fastelavns workshop d. 14/2-2026 kl. 11-13 i Børnebiblioteket.
Det er gratis, uden tilmelding. I kan bare dukke op.

Kontakt

Kulturstationen Vanløse

2720 Vanløse
Del med