Festival for børn – Tag med på rumrejse

Oplev sjove aktiviteter for hele familien på Hovedbiblioteket lørdag d. 21. marts kl. 10.30-15.00. Kom med til en hyggelig dag fyldt med arrangementer og aktiviteter for børn fra 4 år.

Vi skal på en eventyrlig rumrejse! Hør Radionauterne fortælle om vores fantastisk univers, byg dit eget rumvæsen, få et stjerneskud i hånden, opfind en uopdaget fantasi-planet - og meget andet!

 

Dagens program

 

10.30-11.00 Fortælling: Radionauterne fortæller om det mindste og det STØRSTE

Kom på en fantastisk rejse ud i det uendelige univers og helt ind i din egen navle!

Tag med Radionauterne helt ud i rummet og tilbage på jorden igen i jagten på de allermindste og allerstørste ting.

Fra 4 år. OBS: Kræver billetreservation. 

Læs mere og book billetter på billetto.dk

 

11.00-13.00 Workshop: Byg dit eget rumvæsen med kunstner Maria Lau Krogh

Kom til et festligt rumvæsen-værksted og byg dit helt eget farlige, nuttede, grumme rumvæsen.

Er det uhyggeligt, fjollet eller genert – det bestemmer du.

Fra 4 år. Kræver ikke billet, men der er begrænsede pladser.

 

11.00-13.00 Workshop: Lav en stjerneflot magnet eller et planet-badge 

Lav et kosmisk badge eller en stjerneflot magnet, der er mælkevejen værdig! Skab dit eget mini-rum-værk og tag et glimt af galaksen med hjem.

Fra 4 år. Kræver ikke billet, men der er begrænsede pladser.

 

11.00-13.00 Workshop: Lav en origami-raket eller fold et rumvæsen

Fold en lille rumraket og pust den afsted med et sugerør eller fold dit eget farverige alien-bogmærke og bliv sendt på en lille rumrejse, hver gang du åbner dine bøger!

Far 4 år. Kræver ikke billet, men der er begrænsede pladser.

 

11-13.00 Stand: Jagten på mikro-meteoritterne! 

Få et stjerneskud i hånden og se en ægte rumsten på tæt hold, når vi får besøg af Brorfelde Observatoriet.

Prøv deres mikroskoper og gå på jagt efter mikro-meteoritter - finder du en, får du den med hjem.

Og spørg de seje astrofolk om alt! 

Fra 4 år. Kræver ikke billet, men der er begrænsede pladser.

 

11.00-14.00 Ansigtsmaling: Bliv rumvæsen for en dag

Kom forbi vores dygtige ansigtsmalere og bliv forvandlet til et glitrende rumvæsen, en mini-astronaut eller andre galaktiske væsener! 

Få stjerner eller små galakser på kinderne før turen går til det ydre rum.

Alle aldre. Kræver ikke billet, men der er begrænsede pladser. 

 

13.00-15.00 Fortælling, tegning og workshop: Kom på rumrejse med Kurt Komet og opfind din egen planet

Hør  intergalaktiske eventyr og tegn u-opdagede fantasiplaneter med Patrick Steptoe og Morten Dürr.

Find ud af hvem, der bor på din planet og hvilken pakke raket-buddet kan redde planetens udfordringer med.

Fra 6 år. OBS: Kræver billetreservation.

Læs mere og book billetter på billetto.dk  

 

Det sker også

Fra 16. - 22. marts kan du på børnebiblioteket LÆS komme en tur til rummet. 

  • Find rumvæsnerne: Kan du finde de besynderlige væsner fra fjerne galakser, der har gemt sig på børnebiblioteket i vores solsystem? Kan opleves på børnebiblioteket LÆS i hverdage 9-17.00 og weekender 9-15.00
  • Rumquiz: Hvad tror du er sandt eller falskt? Quiz med og se hvor meget du ved om det uendelige univers! Kan opleves på børnebiblioteket LÆS i hverdage 9-17.00 og weekender 9-15.00

Kontakt

Hovedbiblioteket, 4. sal

Krystalgade 15

1172 København K
Del med