Finissage * I'm Sorry, This Space Is Reserved * Kathrine Ærtebjerg * Platform
Oplev eller genoplev gruppeudstillingen ”I'm Sorry, This Space Is Reserved”, Kathrine Ærtebjergs ”En sky er en pige er en dreng er en kat” og sæsonens allersidste Platform-udstilling ”Barndommens gade”, som Benjamin A. H. Harpsøe og Anna Clarisse Holck Wæhrens står bag.
I forbindelse med finissagen d. 16. januar har vi forberedt lidt ekstra til jer:
I Nedre Galleri se frem til at opleve Kristina Steinbocks performace ”This Is My Desire” fremført af Nina Skovgaard Schneidermann og Ditte Amalie Hagelund Johansen. Steinbock er kurator på udstillingen ”I'm Sorry, This Space Is Reserved” og i egenskab af kunster er hun også repræsenteret med en række værker på udstillingen.
I projektrummet Platform er det muligt at møde kunstner Benjamin A. H. Harpsøe i samtale med den etablerede kollega Joachim Koester. Samtalen, der kredser om deres forhold til Christiania, modereres af kurator Anna Clarisse Holck Wæhrens.
Der er fri entré i hele huset og vores bar trakterer med generøse priser på bl.a. dåseøl fra Depanneur (Bajeur) og bobler fra Azimut.
Alle er velkomne.
Alle ovenstående udstillinger kan ses frem til og med søndag d. 19. januar frem til kl. 17:00. Herefter lukker Nikolaj KUnsthal kortvarigt ned for at forberede nye udstillinger med åbning fredag d. 7. februar fra kl. 16:00 #fernisering
Kontakt
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10