Flamenco-aften med Juan Fernandez & Emil Pernblad

Glæd dig til en intens oplevelse med den anerkendte danser Juan Fernandez og guitaristen Emil Pernblad, når Duo Flamenco inviterer til CPH TABLAO FLAMENCO på Krudttønden.

CPH TABLAO FLAMENCO

Denne torsdag kan du opleve flamenco i verdensklasse, når Juan Fernandez gæster København. Han er en af Andalusiens mest eftertragtede dansere og forener tradition, kraft og modernitet i sit udtryk. Hans dans er både teknisk imponerende og fyldt med følelser, der brænder igennem på scenen.

Det tilbagevendende koncept CPH TABLAO FLAMENCO præsenteres af Duo Flamenco – Catherine Vigh (dans) og Thierry Boisdon (sang/guitar) – som med passion og nærvær skaber en ramme for unikke flamencooplevelser i København. Duo Flamenco fungerer som husorkester og inviterer løbende markante kunstnere fra ind- og udland med på scenen.

Til denne aften kan du glæde dig til at opleve spanske Juan Fernandez i samspil med den svenske guitarist Emil Pernblad. Sammen med Duo Flamenco skaber de en stemningsfuld tablao, hvor dans, musik og intensitet går op i en højere enhed.

Mad og drikke

Foruden billet, som købes via billetlink, er det muligt at tilkøbe paella med eller uden sangria.

Paella: 125 kr
Paella + Sangria: 170 kr

Dette bestilles via mobilepay: +45 40883841 (Navn: Reimond Brindis) 

Husk at tilføje som kommentar: 
Dato for tablao
Antal
Navn 
(f.eks. 02.10.2025, 2xPaella+Sangria, Birgitte Jensen)

Døren åbnes kl. 18.30 for spisende gæster. Forestillingen starter 19.30

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med