Flyttemarked på Haraldsgade Nærgenbrugsstation

Er du lige flyttet? Og mangler du gear til dit nye hjem?
Så kom forbi til flyttemarked på Haraldsgade Nærgenbrugsstation, og gå på jagt efter masser af gratis genbrug til dit hjem.

Vi har samlet køkkengrej, kopper, glas og tallerkner og andre brugbare ting til et hyggeligt hjem – perfekt til dig, der lige er flyttet og vil spare på ressourcerne.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi, hvis du ikke er flyttet for nylig. Medbring gerne ting med, som du ikke længere bruger, så andre kan få glæde af det.

Tag en ven eller roomie med under armen, og gør nogle gode genbrugsfund til hjemmet.

Mangler du sjæl og stemning til dine hvide vægge? Du kan også deltage i vores ReFraming-workshop. Her tager vi gamle billeder og motiver, som vi rammer ind på ny - i genbrugsrammer fra bytterummet. Skab stemning i dit nye hjem med unik genbrugskunst. Vi sørger for rammer, motiver, billeder og værktøj til at indramme med.

Haraldsgade Nærgenbrugsstation 
Lørdag d. 6. september 
13.00 - 16.00 

Det er gratis og alle er velkomne – du skal blot møde op og finde det, du kan bruge og eventuelt aflevere de ting, du gerne vil give videre

Kontakt

Haraldsgade Nærgenbrugsstation

Vermundsgade 27A

2100 København Ø
Del med