Folkebanko i Nørrebrohallen - januar edition
Vi ryster posen, og finder både Kaptajnen,Snotnæsen,Gamle Ole og de 2 svaner frem. Hiv venner og familie med til en festlig aften med mad, øl, kaffe, kage, og bankospil med lækre præmier, når vi inviterer til klassisk banko med gevinster på 1 række, 2 rækker og pladen fuld!
Som altid vil der være flotte skæve, sjove og hyggelige præmier fra vores mange sponsorer.
Grøndals Spisehus står for aftenens forskellige menuer, som du kan nyde i Multisalen inden bankostart.
Da overskuddet ubeskåret går til Stevnsgade Basketballs ungdomsafdeling og drives udelukkende af frivillige er det ikke tilladt selv at medbringe mad og drikke til denne begivenhed. Støt i stedet vores bar hvor der sælges øl - vand - vin - kaffe - chips og slik til ganske fornuftige priser.
OBS! Vi tager imod kontanter og mobilepay både ved indgangen og i vores bar. Bemærk at dankort ikke kan benyttes.
Pris: 1 plade 10 kr. / 3 plader 25 kr.
Mad (vegetar eller almindelig) + 3 plader = 131 kr. (120 kr. + 11 kr. i gebyr til Billetto).
Billetten bedes fremvises på dagen og du får udleveret bankoplader og mad.
Der sælges under normale omstændigheder 450 billetter, når disse er solgt bliver der ikke lukket flere ind.
Billetter sættes til salg en uge før.
Program
Kl. 17:00: Dørene åbner
Kl. 17:30-18:30: Spisning
Kl. 18:45 - 21:00: Banko
Banko i Nørrebrohallen afvikles i et samarbejde mellem Stevnsgade Basketball og Nørrebrohallen.
Kontakt
Multisalen i Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208
Kontaktperson
Har du spørgsmål til eventet, så skriv til Jan