For My Daughter

Et performanceværk af kunstnerne Elitsa Elitsa Radivoeva, Karoline Amalie Severinsen og Clara Wärme Otterstrøm.

For My Daughter er en sanselig og interaktiv performance, der væver frugtbarhed, moderskab og kvindekroppens mange lag sammen. Værket tager afsæt i bulgarske myter og ritualer samt personlige, autobiografiske oplevelser, der sammen danner et landskab, hvor fortid og nutid spejler sig i hinanden. I rum mættet af urter, mudder og blod folder dans, stemme og tekst sig ud som en levende krop, imens publikum bevæger sig frit omkring. Store dele af værket er uden ord, og når tekst optræder, sker det på flere forskellige sprog. Publikum behøver ikke at forstå sprogene for at forstå værket.


 

Kontakt

ODP3

Onkel Dannys Plads 3

1711 København V
Del med