Forældre-Barn RAP
Kalder alle små rapstjerner og deres voksne back-up rappere!
Til denne 90-minutters workshop i Kulturhuset Krudttønden er barnet hovednavnet, mens mor eller far er back-up rapper – for alle stjerner har selvfølgelig brug for nogen, der har deres ryg! I kan komme som én voksen og ét barn eller rulle ind som et lille familiecrew.
Sammen med rapper og sangskriver Carlos aka Mund de Carlo fyrer vi op for sjove lege med RIM, FLOW og FREESTYLE-RAP. Vi jonglerer med ord, rapper over sprøde beats og finder frem til vores helt egen stil.
Som ekstra inspiration tager vi en stak fantastiske børnebøger med. Carlos viser, hvordan en skør karakter, en spændende historie eller en god idé fra en bog kan eksplodere ud i rap. I kan tage afsæt i bøgerne – eller rappe om lige det, der bobler i jeres egne hoveder.
Derefter skriver hvert crew et friskt rapvers over et dope beat og lægger det ned i vores mobile lydstudie. I får selvfølgelig tracket med hjem som lydfil, så venner og familie kan skrue helt op for jeres nye hit!
Til sidst tænder vi scenelyset, griber mikrofonerne og slipper rimene løs, når vi performer for hinanden som vaskeægte rapstjerner.
Carlos har stået på nogle af landets største scener. Han deler sine bedste tricks og hjælper alle med at få rimene til at rulle og flowet til at sidde lige i skabet.
Praktisk info og alder
- Ingen erfaring nødvendig – kom bare med fantasi, god energi og lysten til at give den gas!
- Alder: 6–10 år sammen med en voksen
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2