Foredrag med Hanne Fabricius: Globale kvindefortællinger i Danmark

Hør forfatter og arkæolog Hanne Fabricius fortælle om sin bog Globale kvindefortællinger i Danmark, hvor 21 kvinder fra hele verden deler deres livshistorier.

I Globale kvindefortællinger i Danmark giver Hanne Fabricius ordet til 21 kvinder med rødder i forskellige dele af verden, herunder Rigsfællesskabet. Bogen tegner et kulturhistorisk øjebliksbillede af, hvordan det opleves at være kvinde i Danmark med en anden eller flerfoldig etnisk baggrund.

Kvinderne har forskellige livshistorier med sig. Nogle er efterkommere af familier, der kom til landet for generationer siden. Andre er immigranter, flygtninge eller børn af flygtninge. På tværs af etnicitet, kultur og politisk ståsted fortæller de om mødet med den danske kultur og om at skabe et liv og en hverdag her.

Fortællingerne rummer både modstand, styrke og vilje til at bidrage aktivt til det samfund, de er en del af. De repræsenterer stemmer, som sjældent fylder i den offentlige debat, men som er en væsentlig del af Danmark i dag.

Som et særligt element afsluttes hver kvindes fortælling med en eller to opskrifter fra familiens køkken. Mad bliver her en sanselig indgang til nysgerrighed og fællesskab på tværs af kulturer.

Kontakt

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Lyrskovgade 4

1758 København V
Del med