Forfatterspirerne Sommercamp
Kom med til fire hyggelige og kreative sommerdage fyldt med fortællinger, fantasi og skriveglæde på Bibliotekshuset Rodosvej.
Sammen med forfatter og illustrator Tea Bendix skal vi skrive, tegne og skabe historier, hvor vores hovedpersoner bliver kastet ud i både chok, bedrag og konflikter. Måske bliver nogen snydt. Måske opstår der hemmeligheder. Måske går alting helt galt og måske finder vi på den perfekte slutning.
Vi skriver i fantasien, på biblioteket, under træerne, i parken, ved skriveblokken og hvor historierne ellers fører os hen. Undervejs arbejder vi med sjove skriveøvelser, karakterer, dialog og idéudvikling, og der bliver også plads til at læse højt og give hinanden god feedback i et trygt og hyggeligt fællesskab.
Om Forfatterspirerne
Forfatterspirernes Skriveklubber er et unikt tilbud til skriveglade unge. Underviserne er professionelle forfattere med stor erfaring inden for børne- og ungdomslitteratur, og campen er for dig, der elsker historier, uanset om du skriver meget i forvejen eller bare er nysgerrig på at prøve.
Dato: 29. juni - 2. Juli 2026
Tid: Kl. 10-14
Sted:
Mandag og onsdag: Bibliotekshuset, Rodosvej
Tirsdag og torsdag: Undervisning hjemme hos Tea Bendix
Alder: 11-13 år
Kontakt
Bibliotekshuset, Rifbjergrummet
Rodosvej 4