Forfatterspirernes graphic novel- og tegneserieværksted (Venteliste)
Du lærer at fortælle personlige og unikke historier gennem tegneseriemediet sammen med Simon Bukhave, der er professionel tegneserieskaber og illustrator. Og så møder du selvfølgelig andre tegneserie-elskere på holdet.
Gennem en sæson arbejder vi bl.a. med
Ansigtsudtryk og kropssprog
- Tegneteknikker
- Cartooning
- Dialog
- Karakterdesign
- World building
- Forskellige genrer
Hvem kan være med?
Alle kan være med uanset niveau og der er både plads til de helt nye og dem, der allerede har prøvet kræfter med grafisk fortælling og tegning.
Værkstedet er for dig, der går i 6.-10. klasse, men også dig, der går i gymnasiet og drømmer om at søge ind på en kreativ uddannelse.
Det koster ikke noget, men kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser på holdet.
Hvor og hvornår?
Tegneserieværkstedet er hver onsdag kl. 16.30-18.30 på Københavns Hovedbibliotek fra 4. september til 24. november (på nær i ferier og på helligdage).
Hvem står bag?
Projektet er skabt af Københavns Hovedbibliotek og blevet til med støtte fra Statens Kunstfond.
Kontakt
BIBLIOTEKET, Københavns Hovedbibliotek
Krystalgade 15