Fortælleworkshop for børn (og deres voksne)
Hvad er dit bedste minde fra naturen? Har du klatret i et træ, fundet en særlig sten eller lyttet til fuglene i din baggård? Og mon dine forældre og bedsteforældre oplevede naturen på samme måde, da de var børn?
I vores fortælleworkshop inviterer vi børn og voksne til at dele minder, finde på historier og gå på opdagelse i naturens mange fortællinger.
Her behøver du hverken være god til at skrive eller fortælle. Vi bruger leg, billeder, lyde, genstande og fantasi til at få historierne frem. Måske kan et blad vække et minde, en sten starte et eventyr eller et gammelt fotografi fortælle noget helt nyt? Du kan fortælle din egen historie eller bygge videre på en andens.
Sammen skaber vi et fælles fortællearkiv fyldt med erindringer, oplevelser og fantasifulde historier om naturen omkring os. For alle har en historie at fortælle – og naturen er fuld af dem!