Frederik Konradsen // Vinterjazz 2025

World Scene Platform præsenterer: En aften med Frederik og sprøde swing-rytmer.

Frederik Konradsen har de sidste 20 år rejst rundt i hele verden og ladet sig inspirere af forskellige stilarter. Væbnet med sit smil og sin guitar har han udforsket, hvordan musik kan åbne døre og bringe mennesker sammen.

Frederik Konradsen har taget den lange vej til rampelyset. Fra at optræde som en gadesanger i verdensmetropoler som London, Singapore og Los Angeles har denne erfaring bidraget til at forme hans unikke musikalske stil og internationale anerkendelse til at deltage i X Factor. Hans rejse gennem musikkens verden er gået fra at være en ukendt stemme til at blive et velkendt navn i dansk musik.

I 2009 udgav han sit første album, 'Home is where the Heart is', og har sidenhen bl.a. udgivet børnepladen 'Sange fra Sahara'. Frederik Konradsen er ikke kun en dygtig musiker, han er også en sand multikunstner med talenter inden for teater, stand-up comedy og musikundervisning. Hans evne til at engagere og underholde strækker sig ud over musikkens verden og ind i andre kunstneriske sfærer.

Kom og hør sprøde swingrytmer.

Line up

  • Frederik Konradsen - vokal, guitar

Praktiske oplysninger

Koncerten finder sted på Støberiet, 2. sal, lørdag d. 15. februar kl. 21.
Billetter: 170 kr. + gebyr (Studerende: 80 kr.) kan købes i døren eller via Billetto.

Vinterjazz

Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. På Støberiet kan du opleve Vinterjazz-koncerter præsenteret af koncertforeningen World Scene Platform. 

Se hele programmet på www.jazz.dk

Kontakt

Støberiet, Caféen 2. sal

Blågårds Plads 5

2200 København N
Del med