Fridas Store Rejse ❤ Teatermagi med Sokkelundlille
En morgen da Frida vågner, og kommer ud af frakken som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende nu på besøg. Frida pakker straks sin høne, og sin kat, finder sin magiske kuffert, og tager glad af sted. Det skal dog vise sig at rejsen bliver spækket med overraskelser, og er langt mere udfordrende end forventet.
Fridas store rejse er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft, formidlet via det ordløse, farverige billedunivers, der kendetegner Paolo Nani Teaters forestillinger.
Alder
5–10 år
Teatermagi
Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 41 og 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.
Se det fulde festivalprogram på Brug Byen
Holdet bag forestillingen
Koncept: Clara Luna M. Nani, Frede Gulbrandsen og Paolo Nani
Instruktion: Frede Gulbrandsen og Paolo Nani
Skuespiller: Clara Luna M. Nani
Scenografi: Paolo Nani og Clara Luna M. Nani
Lysdesigner og scenografisk konsulent: Per Aagaard
Kostumier: Ane Katrine Kjær og Tanja Bovin
Lyddesign: Jonas Krogh
Musik: Oliver Nani
Kontakt
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76